Hvad kan Signium International, Danmark tilbyde?
Tiltrække og vurdere
Signium International, Danmark fokuserer på andet og mere end blot at finde egnede kandidater til en ledig stilling, da det er lige så vigtigt at fokusere på virksomhedens evne til at tiltrække de bedste kandidater. Signium International, Danmark analyserer derfor kultur, holdninger og værdier i virksomheden. Udviklingen på arbejdsmarkedet går i retning af, at kandidater på forhånd afskriver virksomheder, de ikke anser for attraktive - uanset løn og andre traditionelle kompensationselementer. Opgaven er derfor fra starten at kortlægge de attraktivitetsfaktorer, der er gældende for den enkelte virksomhed.
Om muligt inddrages ledere og medarbejdere i dette arbejde for at sikre et så nuanceret billede af virksomheden som muligt.
Signium International, Danmark kortlægger de incitamenter, udviklingstiltag samt leder- og medarbejderrelationer, som tilsammen kan udgøre forskellen mellem en fungerende og en velfungerende leder i virksomheden. Når man har det overblik fra starten, er det nemmere at vurdere og vælge rigtigt.
Signium International, Danmarks konsulenter er bevidste om, at man kun opnår succes, så længe man forholder sig loyalt til strenge etiske krav i kontakten med kandidater og kunder. Signium International, Danmark behandler derfor enhver kandidat med respekt i hele forløbet. Kun sådan er der muligt at vurdere kandidatens forventede adfærd samt stærke og svage sider i forhold til det nye job.
Vi sikrer, at job- og personprofil er nøje analyseret, at søgeprocessen er hurtig og effektiv, samt at vurdering og udvælgelse af kandidater foretages kompetent og grundigt. Derved spares tid, besvær, irritation og tabte forretningsmuligheder. Kostbare fejltagelser undgås, samtidig med at der er stor sikkerhed for, at den anbefalede kandidat indfrier kravene til jobbet.
Signium International, Danmarks erfaring og metode giver højst mulig træfsikkerhed, når kandidater skal udvælges, så valget bliver det rigtige for både virksomheden og kandidaten.
Bevare
Værdien af samarbejdet med Signium International, Danmark skal stå sin prøve, når den nye medarbejder er ansat. Udfordringen er nu at udnytte de kortlagte kritiske succesfaktorer, så personen hurtigt og sikkert bliver et væsentligt aktiv for virksomheden - og bliver ved med at være det.
Allerede i analysefasen er det derfor vigtigt at finde frem til de faktorer, der er afgørende for at bevare en succesfuld medarbejder, da enhver rekruttering bør opleves som starten på et succesfuldt og kontinuerligt udviklingsforløb.